Om CS Game Feeds

Claus Sunne

Mit navn er Claus Sunne, og jeg har efter mange års fastansættelse i foretagender af britisk oprindelse med speciale i fremstilling af ernæring til diverse dyregrupper grundlagt virksomheden CS Game Feeds i januar 2019 med base i Danmark.

Mere end 10 års erfaring

Med mere end 10 års erfaring i afsætning og distribution af foder til fasanopdræt på det danske og svenske marked, valgte jeg at blive selvstændig erhvervsdrivende med salg af de anerkendte foderkvaliteter fra England som virksomhedens hovedbeskæftigelse. 

Britiske traditioner

Vildtopdræt, jagt og naturpleje på de Britiske Øer er meget omfattende og forbundet med stærke traditioner, hvilket jeg på mine besøg i landet som jæger, men også i relation til mit daglige virke har haft fornøjelsen af at opleve.

En bæredygtig og professionel tilgang

Det er derfor en stor glæde for CS Game Feeds at kunne tilbyde de engelsk udviklede foderblandinger i Skandinavien til alle med en bæredygtig og professionel tilgang til vildtopdræt enten som erhverv eller som fritidsaktivitet.